Grafisk tekniker søges til
vores storformatafdeling

Vi søger en rutineret og effektiv printoperatør
til opgaver indenfor storformat

Dine opgaver vil fortrinsvis være:
∙ Udprintning af opgaver på storformatsprinter via Caldera Rip
∙ Renskæring og efterbehandling på Summa skærebord
∙ Skæring af logoer/tekster på Mimaki skæreplotter
∙ Laminering og montage på plade

 Vi forventer du kan arbejde selvstændigt med ovenstående og følge vores ordrer helt til dørs.

Det vil være en fordel, hvis du også har erfaring med digitalprint og efterbehandling (falsemaskine, samle/hæfter, limbinder med mere).

Vi er veletableret grafisk virksomhed som fortsat udvikler sig i takt med teknologien og kundernes efterspørgsel.
Lige nu er vi 8 medarbejdere, der arbejder tæt sammen inden for design/layout, digitaltryk, storformat og montage.
Vi har en afslappet omgangsform, hvor alle hjælper alle når det brænder på.

Tiltrædelse snarest muligt.
Løn efter kvalifikationer.
Arbejdstid ligger i dagtimerne, fx 8-16 eller lignende som passer begge parter.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Peter Schelde på tlf.: 43 30 50 42

Send dig ansøgning til Peter Schelde, peter@heidemanngrafisk.dk senest den 18. maj 2021.